Efter besparelserne på Silkeborg Hospital er trådt i kraft, er presset blevet større på Viborg Hospital. Sygeplejersken, Mette Bossow, fortæller om hårdere omstændigheder for både patienter og ansatte.
Af Niels Frederik Lindstrøm Schaldemose
Fotoet er AI-genereret – De fleste af de lukkede sengepladser i Silkeborg er flyttet til Viborg
På Viborg Hospital bliver personalet nødt til at være i god form. For på nogle afdelinger bliver de nemlig nødt til at løbe stærkt. En af dem der mærker det på daglig basis, er sygeplejersken Mette Bossow. Inden besparelserne på Silkeborg Hospital trådte i kraft, arbejdede hun på M1-afdelingen på hospitalet. Efter afdelingen lukkede som følge af besparelserne, flyttede hun sammen med en række patienter, til akutafdelingen på Viborg Hospital. Hun har derfor oplevet konsekvenserne på nært hold.
Ifølge Mette Bossow var det en stor fejl at spare på hospitalet i Silkeborg.
“Vi har allesammen, patienter, såvel som pårørende og personale, mistet en velfungerende og dygtig afdeling”
Hun fortæller, at man endnu ikke har kapaciteten til alle patienter på Viborg Hospital, hvilket skaber nogle travle dage, hvor personalet simpelthen ikke kan følge med.
En del af de lukkede sengepladser er flyttet fra Silkeborg til Viborg hospital, og det skraber trængsel. “Belastningen er blevet voldsom stor efter Silkeborg er lukket” lyder det fra sygeplejersken.
Patienterne der taber
Hvis man spørger Mette Bossow, er der ikke nogen tvivl om, hvem besparelserne er gået mest ud over, efter de tidligere på året trådte i kraft.
“Det er 100% patienterne, der taber i det her” lyder det fra Mette Bossow.
En patient har tidligere fortalt sin oplevelse af besparelserne, og tegner et billede der ligner Mette Bossows oplevelse. Patienten fortalte om at have en længere tur på hospitalet, for at skulle på diagnostisk afdeling. Samtidig udtrykte hun sin ærgrelse over, at mange af de dygtige ansatte skulle splittes op.
Det er ikke kun Mette Bossow og patienten, der tidligere har været glade for hospitalet. Faktisk er Regionshospitalet Silkeborg, flere gange blevet kåret som Danmarks bedste mindre hospital.
Baggrund for besparelsen
Region Midtjylland vedtog sidste år en større spareplan på omkring 200 millioner kroner. Disse omfattede massive besparelser på Silkeborg Regionshospital.
Det har betydet, at akutafdelingen fremover har skærpede åbningstider, og mange medicinske senge overflyttes fra Silkeborg til Viborg Hospital.
Midtjysk Fokus har forsøgt at kontakte flere regionsrådsmedlemmer, der stemte for beslutningen om besparelsen på Regionshospitalet, men på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen tilbagemeldelser.
Julen nærmer sig, og i Silkeborg er det lig med genbrug. I Facebookgruppen “Silkeborg Hjælper Hinanden” vrimler det i denne tid med opslag fra lokale borgere, der donerer både julegaver, pakkekalendere og adventsgaver.
Af Mia Aunbirk
Foto: Mia Aunbirk – Mila på ni år har doneret legetøj og andre ting fra sit værelse for at glæde en anden til jul. Om det siger Mila: “Jeg har svært ved at skille mig af med ting, hvis de bare skal smides ud” .
Mila, der går i tredje klasse på Hvinningdalskolen, har gennem Facebook valgt at donere en pakkekalender med 24 gaver til et barn, der kunne have brug for det. Gaverne består af forskellige ting, som hun har fundet på sit værelse. Om gaverne fortæller hun: “Nogle af tingene har jeg brugt lidt, og nogle af tingene har jeg slet ikke brugt”. Pakkekalenderen med de 24 gaver indeholder alt fra barbiedukker og LEGO til hårklemmer og smykker.
Efter at have pakket alle pakkerne ind, oprettede Milas mor, Lene K. Christensen, et opslag på Facebookgruppen “Silkeborg hjælper Hinanden”. Efter at have læst folks henvendelser skulle der træffes en beslutning. Nemlig hvem der skulle være den heldige, og den beslutning var ikke nem. “Det var svært, fordi jeg gerne ville give gaverne til dem allesammen, hvis jeg kunne”, siger Mila om valget.
Foto: Mia Aunbirk – “Lige pludselig, så blev posen bare fyldt med alt muligt”, siger Lene K. Christensen om datterens initiativ til at donere sit legetøj.
Foto: Mia Aunbirk – “Jeg synes, det er tanken, der tæller”, siger 9-årige Mila, der selv er glad for at arve tøj og legetøj fra sin nabo.
Mila endte med at vælge en 5-årig pige. “Jeg valgte hende, fordi hun så rigtig sød ud, og der stod at hun havde haft et svært liv,” fortæller Mila om valget.
En anden, der bidrager med juleglæde gennem genbrug, er Louise Plett. Også Louise har, sammen med sine to sønner, lavet et opslag på Silkeborgs Facebookgruppe. Her var fokus også på at give videre til nogen med få midler: “Vi kendte ikke nogen børn, der kunne bruge vores legetøj. Derfor ville vi gerne glæde nogen andre med få midler, som kunne få glæde af det”.
Louise Pletts søn, Asger, er 18 år, og også for ham har det været vigtigt at donere legetøj for at hjælpe andre. “Jeg ved hvor meget glæde, det har bragt mig og min bror, da vi var mindre, med Nerf-kampe og leg. Det vil vi gerne give videre til nogle andre.”
Glæde gennem genbrug
Opslag som disse går ikke ubemærket hen. De kan nemlig være med til at gøre en stor forskel for folk i tiden op til jul. Det ses i kommentarsporene på Facebook, hvor der er tydelig opbakning til de gavmilde donationer. Her kan også læses henvendelser fra folk med håb om at blive den næste heldige modtager. Heriblandt forældre, for hvem julen ikke kommer let.
En af dem, der for nyligt har modtaget en adventsgave til sin datter gennem Facebookgruppen, er en sygemeldt sygeplejerske. Hun har på grund af sine psykiske diagnoser ikke kunne klare sig selv og bor i dag på herberg efter at have oplevet hjemløshed. For hende er indkomsten begrænset, og det påvirker selvfølgelig julen. Dog understreger hun: “Min datter er heldigvis lige så glad for genbrug, som jeg selv er” (red.).
Borgerne i Silkeborg er dog ikke alene om at tænke genbrug ind i hverdagen. Om den nationale tilslutning til genbrug viser genbrugsindekset, at glæden for genbrug er steget proportionelt med årene. Ifølge den seneste rapport har hele 9 ud af 10 forældre købt genbrug de sidste 12 måneder, her især legetøj. Opbakningen til genbrug og gavedonationer er altså stor, og brugte ting er ikke nødvendigvis lig med dårlige ting. Som 9-årige Mila siger: “Det er tanken, der tæller”.
Silkeborg er kendt for sin flotte natur og talrige outdoormuligheder med fokus på bæredygtighed og en grøn profil. Byrådspolitiker og formand for arbejdsmarkedsudvalget fra Socialdemokratiet Dorthe Jensen ønsker, at man flytter fokus og fremover også vil opfatte Silkeborg som en uddannelsesby. “Jeg drømmer om, at vi bliver en uddannelsesby”
Et fremtidigt Silkeborg, hvor studerende fylder en stor del af bybilledet. AI-genereret foto
Siden regeringens udspil tilbage i oktober om en omstrukturering af uddannelsesstederne i Danmark har mange ytret deres holdninger – ofte med en vis skepsis. Hvis du omvendt spørger Dorthe Jensen, vælger hun i stedet tage imod den planlagte reform med åbne arme og nysgerrighed. Hun mener, at det er positivt med handling. Siden 2018 har det været regeringens mål, at 30 % af de unge i Danmark i 2025 skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Noget, som lige nu ser urealistisk ud.
I Silkeborg har erhvervsskolen College360 allerede nu flere bud på en implementering af den nye reform og en målsætning om allerede at være driftsklar i 2030. Det argumenterer Dorthe kan være med at skabe fortællingen om Silkeborg som uddannelsesby; “Det er et langt sejt træk, vi skal igennem for at skabe den identitet” Lige nu viser tal, at der i 2040 i Silkeborg som en af de få kommuner vil være en vækst af unge i alderen 16-19. Det er derfor oplagt, at Silkeborg skal gå forrest i de mange forandringer, der efterhånden vil ramme uddannelsesinstitutionerne.
I andre byer forsøger man at skubbe priserne på studieboligerne ned i håb om at tiltrække flere unge, men det er langtfra nok ifølge Dorthe. “De unge sukker efter mere fællesskab og tilbud for unge” Hun mener, at det også bør være en af tungtvejende grunde for at gøre Silkeborg til en uddannelsesby. Hun har erfaring med, at mange unge, på de erhvervsfaglige uddannelser, har svært ved at danne de stærke fællesskaber på grund af løbende praktik udenfor skolen.
Åbne døre til College360 er vigtigt for at nå drømmen om at blive en uddannelsesby og gerne nå endnu flere unge. Det handler om at vise mulighederne indenfor erhvervsuddannelser.
Silkeborg har kunne kalde sig Danmarks Bedste Handelsby siden 2022, og de handlende kan mærke det
Af Patrick Kryger
Grantræerne er placeret langs gågadens stræder, vægge og butiksindgange, og sikrer at Danmarks grønneste gågade forbliver grøn over de sidste måneder af 2024. – Billede: Patrick Kryger
Siden Silkeborg Kommune i 2022 stod klar med landets grønneste gågade har titlen som Danmark Bedste Handelsby fulgt med. Den titel har de fået igen i år, og byens fokus på en grøn gågade er stadig iøjnefaldende.
De mange træer og planter er ved at have tabt bladene. Gaden skal dog stadig være grøn, og derfor er der nu juletræer placeret rundt i hele gågaden, både på det store torv, og langs de mindre gaders vægge.
Grantræerne skal sikre, at gågaden forbliver grøn i de kolde måneder, og det er ikke gået de handlende næsen forbi. Flere af dem er glade for at det grønne i fokus, selv i de koldere efterårsdage.
”På et tidspunkt havde de snakket om at fjerne det igen for at spare, men det var der så heldigvis protester imod,” fortæller Marianne, der bor i Silkeborg. Hun er specielt glad for grantræerne i gaden. ”Jeg syntes det er så fint!”
Det er ikke blot silkeborgenserne selv, der er tilfredse med gågaden. Ingeborg, 56, er ikke selv fra Silkeborg. Hun er taget til byen for at handle julegaver og har kun rosende ord at tilføje:
”Det er hyggeligt. Det er nogle hyggelige gågader” fortæller hun.
Det går hurtigt i Danmarks grønneste gågade
Byens kåring som Danmarks Bedste Handelsby har sat fart i gaden. Det har Ingeborg også lagt mærke til:
”Når det er lørdag, så lyder her som New York. Det er et rigtig godt sted”. Hun har selv et par poser fra gågadens butikker i hænderne.
Specielt udvalget af detailhandel i gågaden er noget der tiltrækker. Det har ligeledes trukket Ingeborg mod byen for at handle. Hun er glad for at være i en gågade, hvor butiksarealerne er fyldt op.
”Mange steder hvor jeg kommer, Kolding for eksempel, der er det hver anden eller tredje der lukker.”
Butikkerne i gågaden er ligeledes tilfredse med gågadens grønne tiltag. De giver en stabilitet for butikkerne, i en tid hvor fysiske butikker lukker. Læs mere om butikkernes blik på gågaden her.
I et parcelhus sydøst for Silkeborg i Sejs-Svejbæk holder Lykke Lhasa til. Her lukker hun folk ind i sit hus, der vil blive klogere på dem selv og det spirituelle.
Af Elise Dağdeviren
Lykke Lhasa praktiserer afdøde kontakt, hvor hun fungerer som et talerør mellem det jordiske og det åndelige. Foto: Elise Dağdeviren.
Noget af det, Lykke Lhasa tilbyder, er afdøde kontakt, der giver personer mulighed for at kommunikere med en sjæl, der ikke længere er på jorden. Det gør hun ved at gå i trance, så den afdøde taler igennem hende. Så kan hun fortælle, hvad den kommunikerer. Hun kan også fungere som et trancemedie, hvor hun ikke selv er til stede: ”Så siger jeg, at jeg sådan er på udlejningsbasis. Min stemme og motorik bliver lejet ud. Jeg sidder ligesom på en bænk derinde bagved og venter på, at jeg får lov til at gå tilbage igen.”
Hun beskriver ganske simpelt, at det hun gør for at komme ind i trancestadiet, er at give slip. Ligesom når man lægger sig til at sove. Og at alle kan lære det.
”Min filosofi er også at alle kan lære tysk. Det drejer sig bare om at sætte sig ned og bruge tid på det. Nogen kan lære det hurtigere end andre, men vi kan alle sammen lære det.”
Spontan trance
Lykke Lhasa har altid haft det spirituelle med sig uden at vide det. ”Jeg har bare altid været meget mere intuitiv end andre, uden at jeg har tænkt over det.” Hun læste først til markedsøkonomi, men skiftede så til fysio- og zoneterapi, da hun en dag røg i en spontan trance. ”Det er jo både følelsesmæssigt og vores sind og vores ånd, der kommer med i spil”, beskriver hun. ”Jeg forstod jo ikke rigtig selv, hvad der foregik. Jeg vidste bare at det her, det var et fedt sted at være,” tilføjer hun, uden at kunne beskrive yderligere, hvad denne trance indebar.
Lykke Lhasa begyndte at bruge trance til at ”heale” sig selv. Og da der opstod nysgerrige spørgsmål til hendes kunnen, begyndte hun også at ”heale” andre.
Multidemensionelt sanseapparat
Når man kommer hos Lykke Lhasa for at få en afdøde kontakt session, bliver man bedt om at sætte sig ned og have telefonen klar. Hun anbefaler nemlig at man optager sessionen, for at kunne lytte den igennem igen på et senere tidspunkt. Lykke Lhasa vil helst ikke vide for meget om den afdøde på forhånd, da det forstyrrer hendes kommunikation. Det er dog vigtigt at vide hvem der skal tages kontakt til, så hun får fat på den rigtige.
For at kunne kontakte de åndelige, bruger Lykke Lhasa sit ”multidimensionelle sanseapparat”. Hun kan se, lugte, smage, høre og føle den afdøde, og dermed formidle videre, hvad denne prøver at kommunikere. Indimellem vil hun spørge om man kan genkende det, der bliver fortalt, og så svarer man simpelt ja eller nej. Derfra kan hun navigere i, om hun har brug for en uddybning fra den afdøde. Og så fortæller hun egentlig bare, og undervejs kan man så stille spørgsmål. Hun kan ikke garantere noget, men efter eget udsagn har hun efter 27 år aldrig prøvet ikke at få kontakt til den ønskede person.
Tidligere liv
Selvom Lykke Lhasa mener at alle kan lære at kommunikere med det åndelige, så er hun dog alligevel noget specielt. Da hun røg i den spontane trance, var det, fordi hun havde brugt mange tidligere liv på det. ”Mit system kender det, og derfor bliver det vakt til live igen.” Hun smiler. ”I alle mine tidligere liv, hvor jeg end har været, har jeg altid på en eller anden måde været spirituel leder.”
Den sidste tirsdag i november invitererede Ældre Sagen til socialt samvær i Medborgerhuset – æren var på spil og fokus på at tæmme ensomheden blandt de ældre i Silkeborg.
Af Daniel Rohde
Foto af Daniel Rohde – Dyb koncentration når kortene bliver vendt.
En halvlun efterårsdag i november invitererede Ældre Sagen til Whist-arrangement i Medborgerhuset Lunden. Hvis man skulle tro, at det vigtigste er at vinde, bliver man slemt skuffet. Det handler om æren og fællesskabsfølelsen over et spil whist.
Dog fornægter konkurrencegenet sig ikke for 79-årige Kirsten Henningsen da hun italesætter sin makker og misfornøjet må påpege, at man ikke bruger sin trumf i en spar-knægt runde. Kirsten er frivillig hos Ældre Sagen i Silkeborg på fjerde år. Hver tirsdag aften er der Whist-aften og fremmødet ligger på omkring 16-20 personer pr gang, og Kirsten har selv et bud på hvorfor “Udover at Whist er nemt at spille, så har vi formået at samle et fællesskab over et spil kort. Når vi befinder os blandt hinanden, så øges livskvaliteten bare generelt set. Fællesskabet er nøglen i kampen mod ensomhed,“ lyder det fra Kirsten Henningsen.
Høj ensomhedsrate blandt de 65+årige på landsplan
Ensomheden blandt ældre i Danmark er høj. I Danmark har op mod 100.000 over 65 år ensomhed tæt inde på livet i hverdagen. Det viser Ældre Sagens egne tal. Det er dyrt at være ensom. Både for den ensomme og samfundet. Ensomhed har store, negative konsekvenser både for den enkelte og samfundet.
Også Sundhedsstyrelsen satte i juli måned tal på, hvilke konsekvenser ensomhed har. Der er bl.a. over 23.000 ekstra indlæggelser blandt personer, der er ensomme i forhold til personer, der ikke er ensomme. Derudover er der over 800.000 sygedage om året som skyldes ensomhed.
Men i Silkeborg har de fundet en formel på at tæmme ensomheden. “Vi sørger sådan set bare for, at rammerne er på plads. Det er forbundet med en kæmpe glæde at kunne komme hver tirsdag, og snakke sammen med andre seniorer“ – Ensomheden er en farlig følelse, som kan bide sig fast, hvis ikke man bliver en del af de lokale fællesskaber og sociale arrangementer. Netop derfor håber 79-årige Kirsten Hemmingsen, at endnu flere vil dukke op til Whist hver tirsdag i Medborgerhuset. “Der er plads til alle og vi vil gerne have endnu flere med. Måske burde Ældre Sagen reklamere lidt mere for vores arrangement i Medborgerhuset næste gang,“ lyder det med et skævt smil.
Foto af Daniel Rohde – Medborgerhuset Lunden hvor der hver tirsdag eftermiddag spilles Whist på initiativ fra Ældre Sagen.
Silkeborg IF-fans frygter tab af lokal identitet og tradition efter at være blevet solgt til amerikansk investeringsfond.
Af: Lasse Andreasen og Magnus Lykke
Silkeborg-fansene fik lejlighed til at udtrykke deres utilfredshed med det nye ejerskab til kampen imod FC Midtjylland d.25/11-2024.
Foto: Instagram
“Er det 1.april? Er det Herning? Vores hæderkronede forening fra 1917 skal simpelthen til USA!!!”. Sådan lød den umiddelbare reaktion fra en af Silkeborgs mest kendte sønner, Simon Kvamm, på Instagram d. 19. november. En reaktion der kom oven på nyheden om at Silkeborg IF, der i mange år er blevet beskrevet som den bedst drevne fodboldklub i Danmark, med al sandsynlighed, får amerikanske ejere.
Bølgerne er også gået højt i Silkeborg-fankredse. For sporene, de skræmmer. Sporene fra andre danske fodboldklubber, navnligt Esbjerg fB og SønderjyskE, der i løbet af de seneste år er gået fra at være lokalt ejet, til at være på amerikanske hænder. I begge tilfælde med store konsekvenser for fodboldklubben. Både hvad angår det sportslige, men også hvad angår tilhørsforholdet og den lokale forankring til klubben.
Det er også en frygt, der fylder for de to Silkeborg-fans Jonas Ahlgreen og Mathias Valbjørn, der har fan-podcasten, Søhøjlandets Stemmer. “Jeg tror meget mere, at det er identiteten som Silkeborg-fan, der er på spil, end det er det sportslige aspekt” siger Mathias Valbjørn.
Han mener ligeledes at man skal tage det sportslige lidt ud af debatten, om hvorvidt et udenlandsk ejerskab er det rigtige for Silkeborg IF; “Hvis det bliver bedre sportsligt, så er der stadig taget noget af den her lokale forankring”. Netop det er essensen af Silkeborg-fansenes bange anelser.
Forsigtige skridt
Silkeborg IF blev sat til salg i 2018, og har altså været ledig på markedet i seks år. Overtagelsen af de nye amerikanske ejere, har dog været holdt hemmeligt i medierne. Derfor kom det som et lyn fra en klar himmel, da det kom frem at Silkeborg IF A/S og Trivela Group, efter at have datet i over et år, nu havde valgt at indgå et forhold.
Trivela Group med Benjamin Boycott i spidsen, har også en vis erfaring med at drive fodboldklubber. De ejer i forvejen Walsall i England, Drogheda i Irland og Trivela FC i Togo.
Benjamin Boycott og direktør i SIF, Kent Madsen lagde på pressemødet, hvor overtagelsen blev offentliggjort, også stor vægt på grundigheden, der var gået forud for salget. Og så blev der snakket meget om værdierne i Silkeborg IF. Værdier, der går ud på at drive en sund forretning, med stor fokus på at få unge, lokale spillere op at spille på førsteholdet i SIF, så man stadig kan bevare den lokale identitet i klubben.
I forsøget på at gøre overgangen fra lokale til oversøiske ejere så glidende som muligt, er det også planen at Kent Madsen skal fortsætte som direktør i klubben de næste tre år. Det er et faktum som beroliger, den tidligere SIF-spiller Henrik “Tømrer” Pedersen der bliver forholdt, hvorvidt de nye ejere vil være villige til at bruge flere penge på nye udenlandske spilere. “De næste tre år kommer der ikke til at ske noget anderledes. De nye ejere har selv udtalt, at det bliver business as usual”.
Henrik “Tømrer” Pedersen spillede som aktiv selv i SIF fra 1995-2001 og igen fra 2008-2012.
Foto: Lasse Andreasen
For Jonas Ahlgreen er tanken om en masse udenlandske spillere på bekostning af de lokale drenge da også skrækscenariet. “Hvis der kommer en masse lejespillere fra Walsall og alle mulige andre steder til, så tror jeg ikke, det bliver det samme.”
En del af en større tendens
Salget af Silkeborg IF til amerikanske ejere er ikke udtryk for en århundredshændelse. Snarere tværtimod. For de seneste år er flere og flere danske klubber kommet i hænderne på udenlandske ejere. Klubber som SønderjyskE, Esbjerg og Brøndby er alle blevet overtaget af amerikanske ejere inden for de seneste 5 år.
Superligaklubber med udenlandske ejere 2014
Superligaklubber med udenlandske ejere 2024
FC Midtjylland (Storbritannien)
Silkeborg IF (USA)
FC Vestsjælland (Indien)
Brøndby IF (USA)
Vejle Boldklub (Moldova)
AaB (Tyskland)
Lyngby (USA)
FC Nordsjælland (Egypten)
Oversigt over udviklingen af udenlandske ejere i Superligaen fra 2014-2024
Både Sønderjyske og især Esbjerg oplevede en stor sportslig deroute i kølvandet på det nye ejerskab. Sønderjyske og Esbjerg blev begge overtaget efter flere års vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen. Her adskiller Silkeborg sig dog, da i mange år har haft overskud på bundlinjen. Både Sønderjyske og Esbjerg er i dag lokalt ejet igen, efter at de amerikanske ejere, var blevet så upopulære at de var nødsaget til at sælge.
Ifølge Anders Dehn, der er forfatter til “For klubben, for byen” om Esbjerg fB, og ved selvsyn oplevede antipatien mod ejerne i Esbjerg, kommer den fremtidige opbakning fra Silkeborg-fansene til at afhænge af to ting. “Opbakningen til det nye ejerskab kommer til at afhænge af resultaterne og økonomien. De fleste fodboldfans kan udholde meget, så længe at deres klub vinder om søndagen, og ikke er ved at dreje nøglen om”.
Der er dermed ikke tale om, at der er ved at ske noget revolutionerende i dansk fodbold, i Silkeborg. Men at de er en del af en større tendens i en stadig mere globaliseret sportsverden. Så måske er spørgsmålet ikke om Kent Madsen, og de andre bestyrelsesmedlemmer i SIF er ved at sælge ud af klubbens sjæl. Men nærmere om de ikke har udvist fornuft, og bare fulgt den moderne fodboldkulturs ånd.
Ovenpå det forestående salg af aktiemajoriteten i Silkeborg IF A/S har mange fans været tydeligt utilfredse, hvilket har udløst stemningsboycot og sortklædte fans på stadion. Det er dog ikke en bekymring, som SIF-legenden, Henrik “Tømrer” Pedersen deler.
Ingen skal mangle en ven i Silkeborg. Sådan skriver Ældre Sagen, som sammen med Bio Silkeborg inviterer til gratis film, sandwich og samtaler i Silkeborg tirsdag den 26. november. Hensigten er at “gøre opmærksom på, at der sidder folk derude, der er ensomme”, siger Anette Sort Fogsgaard, som er medarrangør af initiativet.
Af Emil Delord Frimand Probst
En besøgsven kan være vejen ud af ensomhed, og relationen gavner båden den, der er det og den, der behøver det. Foto: Emil Delord Frimand Probst.
Vi kan alle føle os ensomme. Det er en universel følelse, som kan ramme os allesammen. Mennesker behøver samvær og støtte fra andre, så vi føler os elsket, værdsat, set og hørt. Ensomheden påvirker os forskelligt, men kan give varige fysiske og psykiske skader på vores helbred og velvære. Særligt i den sidste tid, når ensomheden opstår hos ældre mennesker, kan det være svært at holde livskvaliteten oppe.
Anette Sort Fogsgaard er også leder af besøgstjenesten i Ældre Sagen i Silkeborg. Besøgstjenesten hjælper ensomme borgere, kaldet besøgsværter, med at få tildelt en besøgsven, som besøger dig en gang om ugen. Den gode gerning, at bekæmpe ensomhed, vejer tungt hos Anette:
“Ingen skal være ensomme i Danmark.”
En gensidig gave
Carsten Hallik på 75 år er besøgsven på sit syvende år. Det er han, fordi “jeg gerne vil gøre en god gerning”. Det hyggelige samvær, han giver, er både givtigt for ham og Erling, som han er besøgsven for nu. Det er den fjerde besøgsvært, han hjælper. “Når man er besøgsven, er det meget givende”, hvilket får Carsten til at fortsætte. Han er pensionist, og synes det er vigtigt at prioritere tiden til det. Selvom det godt kan ses som et arbejde, ser Carsten det som “sin pligt” at besøge ældre, der behøver det:
“Det er vigtigere at gøre ham glad, end mig selv.”
Carsten vil ikke skuffe Erling, som glæder sig til han kommer. Når Carsten ringer på døren, kommer Erling ud og henter ham. Så får han at vide, at “jeg er glad for, du kommer”. Det er det, der gør, at han ser frem til at besøge Erling igen, som han gør hver tirsdag.
Ekkoet af ensomhed
Ekko af Kærlighed hedder den film, som indleder Ældre Sagens arrangement. I filmen fortæller ni ældre mennesker, som alle er over 80 år gamle, om den sorg de sidder tilbage med efter at have mistet deres livsvidne. De forskellige stemmer sætter ord på livet, kærligheden og det at miste et menneske, de har tilbragt størstedelen af deres liv sammen med. Tilsammen giver de et perspektiv på den ensomhed, de alle sidder tilbage med. Om hvordan livet går videre, selvom ensomheden får dem til at gå i stå.
En spørgeundersøgelse, som 3000 borgere i Silkeborg Kommune har svaret på, viser, at godt hver syvende af de ældre over 80 år føler sig ensomme. Det svarer til, at 1800 ældre borgere i Silkeborg Kommune føler sig ensomme. Undersøgelsen er en del af projektet Flere i Fællesskaber, der er et led i et udviklings- og forskningsprojekt. Undersøgelsen viser også, at andelen af ensomme ældre er højere i Silkeborg Kommune i forhold til resten af Region Midtjylland.
Den personlige pris
Op mod 100.000 af de ældre over 65 år i Danmark føler sig ensomme i hverdagen. Og ensomhedens pris er høj. For selvom det koster samfundet milliarder af kroner om året i bekæmpelsen af ensomhed, er det det enkelte menneske, der betaler den største pris.
Der kan være mange grunde til, at man er ensom. Man kan føle sig ensom, både hvis man er meget alene eller ikke har særlig mange mennesker i sin omgangskreds, men også når man er sammen med andre. Ensomhed kan også opstå, hvis ens kone, mand eller kæreste gennem mange år dør. Det tomrum, der opstår, når ens livsledsager går bort, kan være svært at fylde ud:
“Så bliver man sgu ensom, når vedkommende dør. Og det gruer jeg da for”, siger Carsten Hallik.
I takt med at alderen stiger og synet, hørelsen og benene bliver svagere, kan det være svært at komme ud og være social. Det kan medføre isolation i hjemmet, som øger ensomheden. “De mister deres netværk, de dør omkring dem”, hvilket Anette Sort Fogsgaard ser som en mulig årsag til, hvorfor så mange ældre er ensomme. For mange ældre er det nok noget “der følger lidt med tiden”, det at blive ensom, og “det er trist.”
Ensomhed opstår, når der ikke er overensstemmelse mellem de sociale relationer, man ønsker sig, og de sociale relationer, man faktisk har. Det kræver nemlig, at man gør en indsats for at opretholde en relation:
“Hvis du ikke kan være gensidig, så mister du noget kontakt.”
For Anette er det vigtigt, at en relation går begge veje, og at man opsøger de muligheder og arrangementer, der er:
“Der hvor man mister evnen til selv at gøre en aktiv indsats, det er der, hvor man for alvor bliver ensom.”
Anette Sort Fogsgaard, lederen af den lokale besøgstjeneste i Silkeborg, og Carsten Hallik, besøgsven gennem syv år, er begyndt på den “samtalemenu”, Ældre Sagen har taget med. Ti spørgsmål om filmen, livet og temaer som ensomhed, venskab og kærlighed.Foto: Emil Delord Frimand Probst.
Lidt over ti procent af kvinder over 65 år og godt seks procent af mænd over 65 år har tegn på ensomhed. Det viser rapporten Ældres sundhed og trivsel, som Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed står bag. Rapporten viser også, at ensomheden stiger i takt med alderen: Desto ældre du er, desto mere ensom føler du dig.
Kompasset peger ud af ensomhed
Hvis du bor i Silkeborg og føler dig ensom, findes der en række muligheder for at komme det til livs. Socialkompasset er en digital portal, som giver overblik over tilbud og muligheder i blandt andre Silkeborg Kommune. Her kan du finde en lang række tiltag, som kan afhjælpe ensomhed.
Ligesom du kan få en besøgsven, kan du også melde dig til Ældretelefonen. Så får du en telefonven, som du kan tale med, når og hvornår I har lyst. Ældretelefonen er også administreret af Ældre Sagen.
Sidste år fik 1280 ensomme ældre en besøgsven via Ældre Sagens besøgstjeneste på nationalt plan. I Silkeborg findes der lige nu 80 besøgsvenner. Men der er stadig 240 ældre mennesker, fordelt over hele landet, som venter på en besøgsven. De såkaldte besøgsværter. I Silkeborg venter 20 besøgsværter på en besøgsven.
Bliv besøgsven
For at få en besøgsven, skal du kontakte din lokale afdeling af Ældre Sagen. Hver lokalafdeling har en besøgstjeneste, som hjælper dig med finde din nye besøgsven. Aktivitetslederen for besøgstjenesten taler med dig om dine interesser og behov, for at finde den frivillig der passer dig bedst. Det er nemlig både gratis at være og få en besøgsven. Du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen for at få en besøgsven.
“Besøgstjenesten er jo vigtig”, siger Lisbeth, som var mødt op til arrangementet. På nuværende tidspunkt har hun ikke besluttet, om hun vil være besøgsven, men arrangementet har alt andet lige gjort hende klogere på området:
“Så har jeg hørt noget i dag og set noget, når vi har snakket om det, så det måske er mere relevant nu, end da jeg gik hjemmefra”
Udover besøgsvenner som værn mod ensomhed, er Anette også tovholder på Torsdagscafeen. Her kan man hver torsdag, fra klokken 14-16, komme og få kaffe, kage, hygge og socialt samvær for 25 kroner. Ældre Sagens arrangementer som Torsdagscafeen, kortspilarrangementer og julefrokosten den 6. december, som er tilgængelige for alle over 18 år, kan ses i Ældre Sagens program, på deres hjemmeside og på deres Facebookside.
