Sygeplejerske kritiserer besparelser på Silkeborg Hospital: “Det er patienterne, der betaler prisen”

Efter besparelserne på Silkeborg Hospital er trådt i kraft, er presset blevet større på Viborg Hospital. Sygeplejersken, Mette Bossow, fortæller om hårdere omstændigheder for både patienter og ansatte.

Af Niels Frederik Lindstrøm Schaldemose

Fotoet er AI-genereret – De fleste af de lukkede sengepladser i Silkeborg er flyttet til Viborg

På Viborg Hospital bliver personalet nødt til at være i god form. For på nogle afdelinger bliver de nemlig nødt til at løbe stærkt. En af dem der mærker det på daglig basis, er sygeplejersken Mette Bossow. Inden besparelserne på Silkeborg Hospital trådte i kraft, arbejdede hun på M1-afdelingen på hospitalet. Efter afdelingen lukkede som følge af besparelserne, flyttede hun sammen med en række patienter, til akutafdelingen på Viborg Hospital. Hun har derfor oplevet konsekvenserne på nært hold.  

Ifølge Mette Bossow var det en stor fejl at spare på hospitalet i Silkeborg.  

“Vi har allesammen, patienter, såvel som pårørende og personale, mistet en velfungerende og dygtig afdeling” 

Hun fortæller, at man endnu ikke har kapaciteten til alle patienter på Viborg Hospital, hvilket skaber nogle travle dage, hvor personalet simpelthen ikke kan følge med. 

En del af de lukkede sengepladser er flyttet fra Silkeborg til Viborg hospital, og det skraber trængsel. “Belastningen er blevet voldsom stor efter Silkeborg er lukket” lyder det fra sygeplejersken. 

Patienterne der taber 

Hvis man spørger Mette Bossow, er der ikke nogen tvivl om, hvem besparelserne er gået mest ud over, efter de tidligere på året trådte i kraft.

“Det er 100% patienterne, der taber i det her” lyder det fra Mette Bossow.

En patient har tidligere fortalt sin oplevelse af besparelserne, og tegner et billede der ligner Mette Bossows oplevelse. Patienten fortalte om at have en længere tur på hospitalet, for at skulle på diagnostisk afdeling. Samtidig udtrykte hun sin ærgrelse over, at mange af de dygtige ansatte skulle splittes op. 

Det er ikke kun Mette Bossow og patienten, der tidligere har været glade for hospitalet. Faktisk er Regionshospitalet Silkeborg, flere gange blevet kåret som Danmarks bedste mindre hospital. 

Baggrund for besparelsen 

Region Midtjylland vedtog sidste år en større spareplan på omkring 200 millioner kroner. Disse omfattede massive besparelser på Silkeborg Regionshospital. 

Det har betydet, at akutafdelingen fremover har skærpede åbningstider, og mange medicinske senge overflyttes fra Silkeborg til Viborg Hospital. 

Midtjysk Fokus har forsøgt at kontakte flere regionsrådsmedlemmer, der stemte for beslutningen om besparelsen på Regionshospitalet, men på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen tilbagemeldelser.

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *