9-årig glæder andre med genbrug:”Det er tanken, der tæller”

Julen nærmer sig, og i Silkeborg er det lig med genbrug. I Facebookgruppen “Silkeborg Hjælper Hinanden” vrimler det i denne tid med opslag fra lokale borgere, der donerer både julegaver, pakkekalendere og adventsgaver.

Af Mia Aunbirk

Foto: Mia Aunbirk – Mila på ni år har doneret legetøj og andre ting fra sit værelse for at glæde en anden til jul. Om det siger Mila: “Jeg har svært ved at skille mig af med ting, hvis de bare skal smides ud” .

Mila, der går i tredje klasse på Hvinningdalskolen, har gennem Facebook valgt at donere en pakkekalender med 24 gaver til et barn, der kunne have brug for det. Gaverne består af forskellige ting, som hun har fundet på sit værelse. Om gaverne fortæller hun: “Nogle af tingene har jeg brugt lidt, og nogle af tingene har jeg slet ikke brugt”. Pakkekalenderen med de 24 gaver indeholder alt fra barbiedukker og LEGO til hårklemmer og smykker.

Efter at have pakket alle pakkerne ind, oprettede Milas mor, Lene K. Christensen, et opslag på Facebookgruppen “Silkeborg hjælper Hinanden”. Efter at have læst folks henvendelser skulle der træffes en beslutning. Nemlig hvem der skulle være den heldige, og den beslutning var ikke nem. “Det var svært, fordi jeg gerne ville give gaverne til dem allesammen, hvis jeg kunne”, siger Mila om valget.

Foto: Mia Aunbirk – “Lige pludselig, så blev posen bare fyldt med alt muligt”, siger Lene K. Christensen om datterens initiativ til at donere sit legetøj.
Foto: Mia Aunbirk – “Jeg synes, det er tanken, der tæller”, siger 9-årige Mila, der selv er glad for at arve tøj og legetøj fra sin nabo.

Mila endte med at vælge en 5-årig pige. “Jeg valgte hende, fordi hun så rigtig sød ud, og der stod at hun havde haft et svært liv,” fortæller Mila om valget.

En anden, der bidrager med juleglæde gennem genbrug, er Louise Plett. Også Louise har, sammen med sine to sønner, lavet et opslag på Silkeborgs Facebookgruppe. Her var fokus også på at give videre til nogen med få midler: “Vi kendte ikke nogen børn, der kunne bruge vores legetøj. Derfor ville vi gerne glæde nogen andre med få midler, som kunne få glæde af det”.  

Louise Pletts søn, Asger, er 18 år, og også for ham har det været vigtigt at donere legetøj for at hjælpe andre. “Jeg ved hvor meget glæde, det har bragt mig og min bror, da vi var mindre, med Nerf-kampe og leg. Det vil vi gerne give videre til nogle andre.”  

Glæde gennem genbrug

Opslag som disse går ikke ubemærket hen. De kan nemlig være med til at gøre en stor forskel for folk i tiden op til jul. Det ses i kommentarsporene på Facebook, hvor der er tydelig opbakning til de gavmilde donationer. Her kan også læses henvendelser fra folk med håb om at blive den næste heldige modtager. Heriblandt forældre, for hvem julen ikke kommer let.  

En af dem, der for nyligt har modtaget en adventsgave til sin datter gennem Facebookgruppen, er en sygemeldt sygeplejerske. Hun har på grund af sine psykiske diagnoser ikke kunne klare sig selv og bor i dag på herberg efter at have oplevet hjemløshed. For hende er indkomsten begrænset, og det påvirker selvfølgelig julen. Dog understreger hun: “Min datter er heldigvis lige så glad for genbrug, som jeg selv er” (red.).

Borgerne i Silkeborg er dog ikke alene om at tænke genbrug ind i hverdagen. Om den nationale tilslutning til genbrug viser genbrugsindekset, at glæden for genbrug er steget proportionelt med årene. Ifølge den seneste rapport har hele 9 ud af 10 forældre købt genbrug de sidste 12 måneder, her især legetøj. Opbakningen til genbrug og gavedonationer er altså stor, og brugte ting er ikke nødvendigvis lig med dårlige ting. Som 9-årige Mila siger: “Det er tanken, der tæller”.

Den grønne bølge skyller ind over Silkeborg og efterlader borgerne med bekymringer: “Det påvirker min nattesøvn” 

I forbindelse med Plan- og Landdistriktsstyrelsens 2030-klimaplan skal der potentielt opføres to nye energiparker i Silkeborg. Dette bekymrer flere af borgerne i lokalsamfundet, som er glade for den frodige natur og biodiversitet i nærområdet.  

Af Mia Aunbirk og Jeanna Nathalie Lund 

Foto: Jeanna Nathalie Lund
Inger Thronrud har i forbindelse med sin virksomhed opført en ny ridehal og er nu i tvivl om, om det giver mening at poste flere penge i virksomheden.

Inger Thronrud bor i Hampen i Silkeborg Kommune og er ejer af virksomheden Gymnastikhesten. Her sørger hun selvstændigt for drift af virksomheden, hvilket omfatter opstaldning, træning og behandling af heste. Gymnastikhesten har fyldt Ingers liv i 8 år og virksomhedens fremtid kommer til at have stor betydning for Inger. Dog, netop nu, ser fremtiden ikke lys ud.  

Vedvarende energi på vej 
Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsens 2030-klimaplan skal der opføres nye energiparker i Danmark. Ud af 18 forslag med kommunal tilslutning ligger to af områderne i Silkeborg. Hvis dette bliver en realitet, frygter borgerne, at der vil ske en domino-effekt. For når først statens kabler er på plads, vil det blive lettere for private landejere og forpagtere at udnytte deres jord til yderligere opsætning af energianlæg.  

Allerede nu er fremlagt forslag til private opsætninger, og et af dem omringer Ingers grund. Står man på Ingers grund, er man i dag omringet af skov, marker og natur, men hvis planerne om energiparkerne i Silkeborg ikke bliver bremset, vil man i stedet kunne se solceller så langt øjet rækker.  

Foto: Jeanna Nathalie Lund
Mange af dem, der har sine heste gående hos Gymnastikhesten, bruger naturen i området til rideture
.

“Jeg sover dårligt”  
Hvis planerne gennemføres, vil Ingers liv ændre sig drastigt og påvirke hende både mentalt og økonomisk. Ifølge Inger er hendes virksomhed afhængig af den gode placering mellem skov og landbrug, men hvis den grønne udsigt pludselig bliver sort af bare solceller, vil hun risikere at miste sine kunder. “Der er jo ingen værdi tilbage. Mine kunder ønsker at komme her, fordi vi er omringet af naturen”. Ventetiden er lang, og ifølge Inger er der intet at stille op.  


“Jeg kan selvfølgelig sige nej, men nu sidder jeg her på den her store ejendom helt alene, og skal kæmpe mod udbyggere, der har mange penge, meget jord og stort støtteapparat med advokater. Jeg kan ikke gøre noget. Jeg går bare og venter”.  

Det er nemlig kun de statslige energiplaner, der inkluderer borgerinddragelse i deres beslutningstagen. Om bekymringerne om den statslige beslutningstagen, er Inger Thronrud heldigvis ikke alene.  

Foto: Jeanna Nathalie Lund
Marie Raes er medstifter af modstandsgruppen “Nej tak til skovmøller” og hjælper til i byens lokale købmand, som er drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft siden 1992.

Nej tak til skovmøller 
I Vrads i Silkeborg Kommune er modstandsgruppen “Nej tak til skovmøller” opstået i kølvandet af Plan- og Landdistriktets forslag om energiparker i Silkeborg. Forslaget lyder på, at der skal placeres 15-20 vindmøller i den del af Silkeborgskovene, der grænser op til den lille landsby Vrads. Marie Raes, som er medstifter af modstandsgruppen, er bekymret for vindmøllernes placering. Hun hører tit argumentet om, at ingen ønsker vindmøller i baghaven, men de skal jo være et sted. Dog slår hun klart: “Lige præcis i Vrads er det hele Danmarks baghave, fordi vi er udpeget som et af de steder, hvor der er størst biodiversitet i Danmark”. Ifølge Marie er den forslåede placering i Silkeborgskovene “det værst tænkelige sted at placere en energipark”. 
 

Susanne Jacobsen (V), som er næstformand i Klima- og miljøudvalget i Silkeborg Kommune, har stemt imod placeringen af energiparkerne i Silkeborg, og det er netop på grund af biodiversiteten, at det ikke blev et ja fra hendes side: “Jeg har ikke stemt for at sende det her videre, for vi har ikke kunnet få at vide, præcis hvilken indvirkning, det har på netop vores biodiversitet”. 

Susanne har selv været henne og besøge området og debatteret placeringen med de lokale. Før mødet med de lokale, mente hun, at det kunne give god mening at placere vindmøller i skovene, men efter at have oplevet stedet på egen krop og fået indsigt fra de lokale, har holdningen ændret sig: “Jeg har jo fuld forståelse for, når de siger, at det er selve naturoplevelsen og levestederne for de sjældne arter, der bliver ødelagt, hvis der kommer vindmøller. Det havde jeg måske ikke tænkt på inden”.

Susanne Jacobsen mente tidligere, at det var en god ide med en vindmøllepark i skoven, fordi den kunne skabe nogle lysåbninger for de rådyr, der befinder sig i skoven. I dag siger hun dog, efter mødet med de lokale: “De har jo fuldstændigt ret, når de så fortæller mig, at det går ud over perleuglen og fiskeørnen, fordi det er deres område der bliver forstyrret”.

I forhold til alternative placeringer af vindmøller, mener Susanne Jacobsen ikke, at vindmøller i det åbne landbrugsland ville være et problem. Men solceller på landbrugsjord er en anden snak, og det kommer hun “aldrig nogensinde” til at stemme for. Hun mener, det er lovgivningen, som spænder ben for, hvor der kan placeres solceller, og at “det er helt håbløst i vores tidsalder at sige ja til sådan noget,” for det er “så synd at bruge vores natur til solceller”. Her giver hun de lokale ret i, at det vil ødelægge naturoplevelsen. 

Dog var næstformanden, Susanne Jacobsen, alene om at stemme imod forslaget om energiparker i Silkeborg. Det endte med et stort flertal i byrådet, og dermed gav byrådet kommunal tilslutning til, at staten kunne gå videre med forslaget.  

Rune Kristensen (A), som er formand i Klima- og Miljøudvalget stemte for placeringen. Han nævner, at en faktor i beslutningsprocessen blandt andet var afstand til nærmeste naboer, samt at der er et råstofområde, og derfor “kan man lige så godt etablere solceller eller vindmøller”. Dog tilføjer han “at der ikke er noget, der er afgjort endnu. Det er stadig en for-screening, men området har potentiale”. 

Planer om VE-anlæg får borgerne i Silkeborg til at reagere

Plan- og Landdistriktstyrelsen er netop nu ved at undersøge mulighederne for at opsætte en energipark i Silkeborg Kommune. Dog har den specifikke placering vækket bekymringer hos borgerne. Heriblandt Marie Raes, som er medstifter af modstandsgruppen “Nej tak til skovmøller”. Sammen med resten af modstandsgruppen kæmper hun for at få forslaget afvist til fordel for alternative placeringer.

Af Mia Aunbirk og Jeanna Nathalie Lund