Mellem det jordiske og det åndelige står Lykke Lhasa

I et parcelhus sydøst for Silkeborg i Sejs-Svejbæk holder Lykke Lhasa til. Her lukker hun folk ind i sit hus, der vil blive klogere på dem selv og det spirituelle. 

Af Elise Dağdeviren

Lykke Lhasa praktiserer afdøde kontakt, hvor hun fungerer som et talerør mellem det jordiske og det åndelige.
Foto: Elise Dağdeviren.

Noget af det, Lykke Lhasa tilbyder, er afdøde kontakt, der giver personer mulighed for at kommunikere med en sjæl, der ikke længere er på jorden. Det gør hun ved at gå i trance, så den afdøde taler igennem hende. Så kan hun fortælle, hvad den kommunikerer. Hun kan også fungere som et trancemedie, hvor hun ikke selv er til stede: ”Så siger jeg, at jeg sådan er på udlejningsbasis. Min stemme og motorik bliver lejet ud. Jeg sidder ligesom på en bænk derinde bagved og venter på, at jeg får lov til at gå tilbage igen.” 

Hun beskriver ganske simpelt, at det hun gør for at komme ind i trancestadiet, er at give slip. Ligesom når man lægger sig til at sove. Og at alle kan lære det. 

”Min filosofi er også at alle kan lære tysk. Det drejer sig bare om at sætte sig ned og bruge tid på det. Nogen kan lære det hurtigere end andre, men vi kan alle sammen lære det.”

Spontan trance

Lykke Lhasa har altid haft det spirituelle med sig uden at vide det. ”Jeg har bare altid været meget mere intuitiv end andre, uden at jeg har tænkt over det.” Hun læste først til markedsøkonomi, men skiftede så til fysio- og zoneterapi, da hun en dag røg i en spontan trance. ”Det er jo både følelsesmæssigt og vores sind og vores ånd, der kommer med i spil”, beskriver hun. ”Jeg forstod jo ikke rigtig selv, hvad der foregik. Jeg vidste bare at det her, det var et fedt sted at være,” tilføjer hun, uden at kunne beskrive yderligere, hvad denne trance indebar. 

Lykke Lhasa begyndte at bruge trance til at ”heale” sig selv. Og da der opstod nysgerrige spørgsmål til hendes kunnen, begyndte hun også at ”heale” andre. 

Multidemensionelt sanseapparat 

Når man kommer hos Lykke Lhasa for at få en afdøde kontakt session, bliver man bedt om at sætte sig ned og have telefonen klar. Hun anbefaler nemlig at man optager sessionen, for at kunne lytte den igennem igen på et senere tidspunkt. Lykke Lhasa vil helst ikke vide for meget om den afdøde på forhånd, da det forstyrrer hendes kommunikation. Det er dog vigtigt at vide hvem der skal tages kontakt til, så hun får fat på den rigtige. 

For at kunne kontakte de åndelige, bruger Lykke Lhasa sit ”multidimensionelle sanseapparat”. Hun kan se, lugte, smage, høre og føle den afdøde, og dermed formidle videre, hvad denne prøver at kommunikere. Indimellem vil hun spørge om man kan genkende det, der bliver fortalt, og så svarer man simpelt ja eller nej. Derfra kan hun navigere i, om hun har brug for en uddybning fra den afdøde. Og så fortæller hun egentlig bare, og undervejs kan man så stille spørgsmål. Hun kan ikke garantere noget, men efter eget udsagn har hun efter 27 år aldrig prøvet ikke at få kontakt til den ønskede person. 

Tidligere liv 

Selvom Lykke Lhasa mener at alle kan lære at kommunikere med det åndelige, så er hun dog alligevel noget specielt. Da hun røg i den spontane trance, var det, fordi hun havde brugt mange tidligere liv på det. ”Mit system kender det, og derfor bliver det vakt til live igen.” Hun smiler. ”I alle mine tidligere liv, hvor jeg end har været, har jeg altid på en eller anden måde været spirituel leder.” 

Ny bydel vil skabe mere natur og fællesskab: Lokale ladt i stikken

Den nye bydel Eriksborg skal sikre harmoni mellem mennesker og natur, men er ”det gode liv” kun for nogle? Opførslen af området kræver en forlængelse af Eriksborg Allé, hvilket vækker stor utilfredshed blandt lokale. 

Forlængelsen af Eriksborg Allé skaber utilfredshed blandt områdets beboere. Illustration: Elise Dağdeviren.

Bekymrede beboere

Naturen er i fokus i Eriksborg, da den giver mening og lykke for mennesker ifølge Silkeborg Kommunes plan for bydelen. En af tiltagene lyder på at naturen skal være indenfor 500 meter for beboerne i den nye bydel, og det skal dermed være nemmere at leve tæt med naturen. I masterplanen for udvikling af Danmarks Outdoor Hovedstad fremgår det at naturen skal bruges aktivt, men respektfuldt, ”fordi vi ønsker give vores børn og børnebørn samme mulighed for at leve det gode outdoorliv.”

Men er det kun de nye beboere i Eriksborg, der skal leve det gode outdoorliv? Beboere, der bor i området i forvejen, føler sig glemt. De er nemlig bekymret for deres egne børns velvære og sikkerhed, efter at der er kommet flere biler og trafik til området. Ifølge deres egne beregninger, kører der omkring 8- 10.000 biler i døgnet lige foran næsen på deres børn, grundet forlængelsen af Eriksborg Allé, der er kommet til at for hjælpe trafikken til det nye boligområde. 

Uhørte stemmer

Eriksborg lyder godt på papiret. Natur, bæredygtighed og fællesskab er nøgleord i ideen bag. Den nye bydel skal klimasikres ved hjælp af regnvandshåndtering og grønne områder skal bevares og styrkes ved blandt andet genskabelse af tidligere moseområder. Bydelen skal rumme daginstitutioner, plejecenter, dagligvarebutikker og fritids- og sundhedsfaciliteter. Der er i det hele taget stor fokus på ”det gode liv”. 

Ifølge Line Morsing Steenberg, tidligere planchef i Silkeborg kommune, er landskaber lig med fællesskaber. Og det er der rig mulighed for i de grønne områder. Hvordan den nye bydel påvirker fællesskabet blandt de eksisterende beboere i området, bliver dog ikke nævnt. Ifølge TV2 Østjylland, har flere beboer ytret, at de vil flytte fra området grundet forlængelsen af Eriksborg Allé. 

Men Line Morsing Steenberg hævder dog at alle er tænkt med i planlægningen af Eriksborg. Hun fortæller, at der er blevet arbejdet ud fra et fagligt og politisk fokus, der skal bevare egen identitet og tilhørsforhold hos de eksisterende beboere. Den eksisterende skole, butikker, institutioner skal understøttes og holdes i live. Naturstrategien, der går ud på at der ikke skal være mere end 500 meter til naturområdet er indarbejdet i kommunen og er tilgængelig for alle borgere, ikke kun de nye beboere. Line Morsing Steenberg konkluderer, at selvom der er skærpet fokus på det nye, skal Eriksborg også være gavnligt for dem, der bor i området i forvejen.

Line Morsing Steenberg inviterer til dialog om, hvordan Eriksborg skal udvikles. Det lader dog ikke til at den store kritik fra lokale beboere ændrer, hvordan bydele skal opføres.  For at skabe en bydel, der har harmoni og fællesskab som grundsten, må det være essentielt at alle bliver hørt og inddraget. For hvordan vil fremtiden se ud, når de nye beboere skal leve side om side med beboere, der føler sig uretfærdigt behandlet.