Selvhjælpsgruppe involverer nu forældre i sit tilbud for børn med fravær- og trivselsproblematikker.

Når børnene har det svært i skolen, tyngdes forældrene af langvarige processer med skole og kommune. Selvhjælpsgrupper forsøger nu at hjælpe både børn og forældre 

Af Patrick Kryger

Illustration: CoPilot

Forsøget på at hjælpe børn og unge med fraværs- og trivselsproblemer, involverer ofte en længere proces af papirarbejde og lange ventetider. Dette kan forældrene ligge oven i deres bekymringer om barnets sociale- og skoleliv. Forældre der ofte ikke medregnes, når de i forsøget på at hjælpe deres børn med de problematikker der står til baggrund for fraværet.  

Disse forældre oplever ofte at stå alene i ansvaret for at koordinere imellem disse processer. Det viser en rapport fra Børns Vilkår.

Marianne Ivarsen, Silkeborg, har en søn i specialskole. I hendes arbejde med at sikre hendes søns trivsel, mødt ventetider på op mod 8 måneder. Under ventetiden for en ankesag om ny skoleplacering, befandt hendes søn sig i et skoletilbud, hvor både hende og skolens personale så en dreng i mistrivsel.  

”Mens sagen blev behandlet i Ankestyrelsen var vores søn i et skoletilbud, hvor både vi forældre, og skolens daglige personale mente, at han ikke passede ind og var i mistrivsel.” beskriver Marianne Ivarsen.  

Selvhjælp og trivselsgrupper – også for forældre

Flere selvhjælp- og trivselsgrupper er blevet oprettet på tværs af Midtjyllands kommuner, med grupper af frivillige der fokuserer på at støtte børn med trivsel- og fraværsproblematikker.  

Selvhjælp Silkeborg, en frivillig gruppe for socialt arbejde, har oprettet ikke blot en gruppe for børn der er præget af for højt fravær og mistrivsel i skolemiljøet, men også en gruppe for deres forældre. Her har de muligheden for at diskutere og fremlægge de personlige problematikker som kommer af arbejdet med et barn der har svært ved at holde mødepligten.  

Hvis kommunen ikke har et tilbud, så er man velkommen til at henvende sig hos os,” fortæller Maria Kudsk Borghus, Projektleder hos Selvhjælp Silkeborg.

Om deres nyoprettede forældretrivselsgruppe fortæller hun: ”det man får ud af at møde andre forældre, er at man også får øje for andre handlemuligheder og får noget ud af andres historier.” 

Tilbuddet om mulige støttetilbud til forældrene har vist sig at give pote. Selvhjælp Silkeborg har som følge af deres projekt set en stigning af forældre der søger om plads på forældreholdet.  

“Ofte får forældrene ret hurtigt et øje for, at de også har brug for et rum, hvor det er okay at sige højt, at det faktisk er virkelig svært – samt møde andre, der står i samme situation,” fortæller Maria Kudsk Borghus.  

Sortklædte og stille: Silkeborg-fans i stemningsboykot ovenpå salg til udenlandsk investor

I kølvandet på det formentlige salg af Silkeborg IF til den amerikanske investeringsfond Trivela Group valgte Silkeborgfans mandag aften at møde op i helt sort, og nægtede at skabe nogen stemning under kampen mod rivalerne fra Herning. 

Af: Lasse Andreasen

Foto: Malte Bjørno – Silkeborgfans med et klart budskab til gårsdagens kamp i Herning.

Mandag aften var der lagt op til et vaske ægte midtjysk derby mellem Silkeborg og FC Midtjylland, både på og udenfor banen. Men det var ikke den agenda, som Silkeborg-fansene kom til Herning med denne råkolde eftersårsaften på heden.

Der var stor utilfredshed blandt Silkeborgs fans ovenpå salget af aktiemajoriteten af Silkeborg IF A/S til den amerikanske investeringsfond, Trivela Group. Det markerede de tydeligt mandag aften, hvor alle fans var iklædt sort tøj og nægtede at skabe nogen form for stemning på tribunen. 

Et koordineret stemningsboykot

Allerede dagen efter pressemeddelelsen om salget fra Silkeborg IF, opfordrede Silkeborgs fanskare på deres facebook-side ”Fanenheden Silkeborg” alle, som havde planer om at skulle til Herning mandag aften til at møde op i helt sort tøj.

De opfordrende derudover også til, at man ikke skulle skabe nogen form for stemning på tribunen, udover at synge med på deres nye protestsang, hvor de blandet andet synger om, at deres kære, lokale klub har solgt sin sjæl til udenlandske ejere, som kun arbejder i et økonomisk øjemed.

Derudover skriver ”Fanenheden Silkeborg” også på deres facebook-side, at ”Al tifo og stemningsarbejde er lukket på ubestemt tid.” 

En tiltagende tendens i dansk fodbold

Der er i løbet de seneste år sket et nybrud i dansk fodbold i forhold til udenlandske investorer. Senest var det Brøndby IF, som blev opkøbt af det amerikanske konglomerat GFH. Her udviste Brøndbyfansene en stor utilfredshed, som ligeledes også førte til et længere stemningsboykot på tribunerne på Vestegnen.

Derudover er klubber som Esbjerg FB og SønderjyskE også blevet solgt til amerikanske investorer gennem de senere år. Dog er det er ikke kun blandt de klubberne i landets bedste række, hvor udenlandske investorer køber sig ind. Både den aarhusianske 2. divisionsklub, Aarhus Fremad, og den nordjyske 1. Divisionsklub, Vendsyssel er også begge for nyligt blevet opkøbt af udenlandske ejere fra henholdsvist Nigeria og Columbia.  

Flere børn i specialtilbud: Silkeborg Kommune forsøger at skabe løsninger lokalt 

I Silkeborg Kommune oplever de en stigning af børn og unge i specialtilbud. Der bliver nu kigget imod lokale løsninger på problemstillingen, i forsøget på at imødekomme børnenes trivsel samt kommunens budget.

Af Magnus Lykke

Antallet af børn og unge i specialtilbud i Silkeborg Kommune er steget markant. Det viser en rapport udarbejdet af Silkeborg Kommune selv fra september 2024. Helt nøjagtigt er antallet af børn og unge i specialtilbud steget fra 461 i 2016 til 716 i 2023. Fortsætter udviklingen vil kommunen have omkring 1000 børn og unge i specialtilbud i 2030.

Det fremgår i en analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de i Silkeborg Kommune har modtaget flere børn i specialtilbud i perioden 2020-2023 end det var forventet, hvilket kan mærkes på pengepungen.

Det skyldes at der i virkeligheden er plads og midler til de visiterede børn i de almene klasser, hvorefter de bliver trukket ud, og ryger i specialtilbud. Kommunen betaler altså for begge skoletilbud.

Det er en udvikling der kan mærkes på økonomien i Silkeborg Kommune. Formand for dagtilbud, skoler og familieudvalget i kommunen, Gitte Willumsen, forklarer hvordan kommunen fortsat arbejder på at skabe de bedste muligheder for børnene. ”Vi prøver lige nu at arbejde lidt med om man kan lave nogle tilbud på skolerne, som kan rumme flere forskellige typer af børn”.

Ønske om større lokal forankring

En af de løsninger kommunen arbejder på er, at få specialklasserne tættere på både byen, og tættere på de almene skoler. Det vil løse flere forskellige problemer fortæller Gitte Willumsen. ”Vi vil gerne have flere børn til at gå i skole i deres lokalområde. Alt forskning viser, at det ikke fører noget godt med sig for børnene at blive kørt væk fra deres lokalområde, kammerater og familie. Vi vil lave nogle tilbud på skolerne, så de kan håndtere flere problemstillinger lokalt”.

Helt konkret vil Silkeborg Kommune gerne have børnene i specialtilbuddene til at gå i skole dør om dør med børn i de almene klasser, så de ikke kommer til at leve i parallelverden, tilføjer Gitte Willumsen. ”I dag er der næsten ingen børn, der er visiteret til specialtilbud, der kommer tilbage til det almene tilbud, og dermed afgangsprøven i 9.klasse. Vi vil gerne have, at de kommer tættere på det almene, så de får en afgangsprøve, så man giver dem en fair chance senere i livet”.

Det stigende antal af elever i specialtilbud er dog ikke et problem som de står alene med i Silkeborg Kommune

Andelen af elever i specialtilbud i Silkeborg Kommune, er lige i underkanten af 5%. Det samme som det er tilfældet på landsplan. I Roskilde Kommune, en kommune i en anden del af landet, men med samme antal indbyggere, er andelen af specialvisiterede elever lige i underkanten af 4%.

Silkeborg Kommune arbejder målrettet på at finde løsninger, der tager højde for børnenes udvikling og trivsel samtidig med at man har de økonomiske realiteter for øje. Med den yderligere forventede stigning af børn i specialtilbud, er det derfor nødvendigt at justere tilgangen til inklusion og kommunens ressourcer.

Motion under åben himmel hitter – også i vintermånederne

Selv med vinteren lurene lige om hjørnet, stopper det ikke motionsglade silkeborgensere og danskere i at trodse vinterkulden. Outdoor træningsformer oplever stigende vækst.

Af Mikkel Vadh

Privat foto: Terrænet i Søhøjlandet byder på op- og nedture

Årets første sne er faldet, og mange trækker indendørs med varme drikke og tykke trøjer.

Andre, derimod, trækker i kondiskoene, udstyret med vanter og huer, og begiver sig ud i naturen.

En rapport fra Dansk Idrætsforbund, DIF, viser, at der de seneste år har været en stødt stigning af voksne, såvel som børn og unge, der dyrker motion udendørs.

Det kan nemlig noget særligt at dyrke motion udendørs, hvis man spørger Anne Sørensen Mikkelsen, der er outdoor trænings instruktør hos MuscleRun i Silkeborg.

“Vi træner udenfor hele året rundt, ligemeget om der er regn, blæst, sne eller sol”.

Her oplever hun, at mange oplever en fornyet energi, ved at komme ud i naturen – også om vinteren.

“Vi har nogle, der her om vinteren, synes det fedeste er at komme ud, med en pandelampe i panden, og løbe nogle aftenture i skoven. Og så giver det et godt fællesskab at komme udenfor og lave øvelserne sammen, hvilket, i min optik, kan noget anderledes end for eksempel at sidde på en spinningscykel indenfor”

Anne fremhæver også, at hun oplever flere, vælge fitnesscentret fra, til fordel for motion udendørs.

Gunstige forhold i Silkeborg

Danmarks outdoor hovedstad er da også netop at finde i Silkeborg.

Søhøjlandet giver nemlig nogle ideelle vilkår til at komme ud og give den gas i naturen.

Anne Sørensen Mikkelsen påpeger særligt områder, der giver en god kombination af søernes friske luft og skovens stille ro, som værende oplagte til outdoors aktiviteter.

“Silkeborg har været førende med at komme udenfor og dyrke motion, hvilket bliver hjulpet på vej af vores natur og søer”.

Motionen er ofte bestående af bakkeløb, styrketræning eller den evigt klassiske crossfit øvelse ¨tyre-flip¨.

Silkeborg fører en stigende tendens an

En rapport lavet af Dansk Idrætsforbund viser, at der sjældent har været flere aktive motionister i den danske natur. En tendens, der har været undervejs de seneste 10 år, og hvor især voksne (16+) er de store benyttere af naturen.

Silkeborg Kommune, lever i rapporten også op til navnet Danmarks Outdoor hovedstad, og scorer højest blandt landets 98 kommuner i skov faciliteter. Faciliteter såsom mountainbike- og vandreruter.

Særligt mountainbike, er den skov idræt, der har oplevet den største tilvækst. Og selvom man ikke skulle tro at glatte stier og frostgrader, gik hånd i hånd med tohjulede køretøjer, er det ikke uforeneligt. Rapporten peger på at, der i perioden 2014 til 2021 er sket en femdobling af antallet, der trodser vejret i vintermånederne og fræser afsted på cyklen.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.