Category: Kultur/Samfund

Efter besparelserne på Silkeborg Hospital er trådt i kraft, er presset blevet større på Viborg Hospital. Sygeplejersken, Mette Bossow, fortæller om hårdere omstændigheder for både patienter og ansatte.

Af Niels Frederik Lindstrøm Schaldemose

Fotoet er AI-genereret – De fleste af de lukkede sengepladser i Silkeborg er flyttet til Viborg

På Viborg Hospital bliver personalet nødt til at være i god form. For på nogle afdelinger bliver de nemlig nødt til at løbe stærkt. En af dem der mærker det på daglig basis, er sygeplejersken Mette Bossow. Inden besparelserne på Silkeborg Hospital trådte i kraft, arbejdede hun på M1-afdelingen på hospitalet. Efter afdelingen lukkede som følge af besparelserne, flyttede hun sammen med en række patienter, til akutafdelingen på Viborg Hospital. Hun har derfor oplevet konsekvenserne på nært hold.  

Ifølge Mette Bossow var det en stor fejl at spare på hospitalet i Silkeborg.  

“Vi har allesammen, patienter, såvel som pårørende og personale, mistet en velfungerende og dygtig afdeling” 

Hun fortæller, at man endnu ikke har kapaciteten til alle patienter på Viborg Hospital, hvilket skaber nogle travle dage, hvor personalet simpelthen ikke kan følge med. 

En del af de lukkede sengepladser er flyttet fra Silkeborg til Viborg hospital, og det skraber trængsel. “Belastningen er blevet voldsom stor efter Silkeborg er lukket” lyder det fra sygeplejersken. 

Patienterne der taber 

Hvis man spørger Mette Bossow, er der ikke nogen tvivl om, hvem besparelserne er gået mest ud over, efter de tidligere på året trådte i kraft.

“Det er 100% patienterne, der taber i det her” lyder det fra Mette Bossow.

En patient har tidligere fortalt sin oplevelse af besparelserne, og tegner et billede der ligner Mette Bossows oplevelse. Patienten fortalte om at have en længere tur på hospitalet, for at skulle på diagnostisk afdeling. Samtidig udtrykte hun sin ærgrelse over, at mange af de dygtige ansatte skulle splittes op. 

Det er ikke kun Mette Bossow og patienten, der tidligere har været glade for hospitalet. Faktisk er Regionshospitalet Silkeborg, flere gange blevet kåret som Danmarks bedste mindre hospital. 

Baggrund for besparelsen 

Region Midtjylland vedtog sidste år en større spareplan på omkring 200 millioner kroner. Disse omfattede massive besparelser på Silkeborg Regionshospital. 

Det har betydet, at akutafdelingen fremover har skærpede åbningstider, og mange medicinske senge overflyttes fra Silkeborg til Viborg Hospital. 

Midtjysk Fokus har forsøgt at kontakte flere regionsrådsmedlemmer, der stemte for beslutningen om besparelsen på Regionshospitalet, men på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen tilbagemeldelser.

Silkeborg IF-fans frygter tab af lokal identitet og tradition efter at være blevet solgt til amerikansk investeringsfond.  

Af: Lasse Andreasen og Magnus Lykke

Silkeborg-fansene fik lejlighed til at udtrykke deres utilfredshed med det nye ejerskab til kampen imod FC Midtjylland d.25/11-2024.

Foto: Instagram

“Er det 1.april? Er det Herning? Vores hæderkronede forening fra 1917 skal simpelthen til USA!!!”. Sådan lød den umiddelbare reaktion fra en af Silkeborgs mest kendte sønner, Simon Kvamm, på Instagram d. 19. november. En reaktion der kom oven på nyheden om at Silkeborg IF, der i mange år er blevet beskrevet som den bedst drevne fodboldklub i Danmark, med al sandsynlighed, får amerikanske ejere.   

Bølgerne er også gået højt i Silkeborg-fankredse. For sporene, de skræmmer. Sporene fra andre danske fodboldklubber, navnligt Esbjerg fB og SønderjyskE, der i løbet af de seneste år er gået fra at være lokalt ejet, til at være på amerikanske hænder. I begge tilfælde med store konsekvenser for fodboldklubben. Både hvad angår det sportslige, men også hvad angår tilhørsforholdet og den lokale forankring til klubben.  

Det er også en frygt, der fylder for de to Silkeborg-fans Jonas Ahlgreen og Mathias Valbjørn, der har fan-podcasten, Søhøjlandets Stemmer. “Jeg tror meget mere, at det er identiteten som Silkeborg-fan, der er på spil, end det er det sportslige aspekt” siger Mathias Valbjørn. 

Han mener ligeledes at man skal tage det sportslige lidt ud af debatten, om hvorvidt et udenlandsk ejerskab er det rigtige for Silkeborg IF; “Hvis det bliver bedre sportsligt, så er der stadig taget noget af den her lokale forankring”. Netop det er essensen af Silkeborg-fansenes bange anelser.  

Forsigtige skridt 

Silkeborg IF blev sat til salg i 2018, og har altså været ledig på markedet i seks år. Overtagelsen af de nye amerikanske ejere, har dog været holdt hemmeligt i medierne. Derfor kom det som et lyn fra en klar himmel, da det kom frem at Silkeborg IF A/S og Trivela Group, efter at have datet i over et år, nu havde valgt at indgå et forhold.  

Trivela Group med Benjamin Boycott i spidsen, har også en vis erfaring med at drive fodboldklubber. De ejer i forvejen Walsall i England, Drogheda i Irland og Trivela FC i Togo. 

Benjamin Boycott og direktør i SIF, Kent Madsen lagde på pressemødet, hvor overtagelsen blev offentliggjort, også stor vægt på grundigheden, der var gået forud for salget. Og så blev der snakket meget om værdierne i Silkeborg IF. Værdier, der går ud på at drive en sund forretning, med stor fokus på at få unge, lokale spillere op at spille på førsteholdet i SIF, så man stadig kan bevare den lokale identitet i klubben.  

I forsøget på at gøre overgangen fra lokale til oversøiske ejere så glidende som muligt, er det også planen at Kent Madsen skal fortsætte som direktør i klubben de næste tre år. Det er et faktum som beroliger, den tidligere SIF-spiller Henrik “Tømrer” Pedersen der bliver forholdt, hvorvidt de nye ejere vil være villige til at bruge flere penge på nye udenlandske spilere. “De næste tre år kommer der ikke til at ske noget anderledes. De nye ejere har selv udtalt, at det bliver business as usual”.  

Henrik “Tømrer” Pedersen spillede som aktiv selv i SIF fra 1995-2001 og igen fra 2008-2012.

Foto: Lasse Andreasen

For Jonas Ahlgreen er tanken om en masse udenlandske spillere på bekostning af de lokale drenge da også skrækscenariet. “Hvis der kommer en masse lejespillere fra Walsall og alle mulige andre steder til, så tror jeg ikke, det bliver det samme.” 

En del af en større tendens 

Salget af Silkeborg IF til amerikanske ejere er ikke udtryk for en århundredshændelse. Snarere tværtimod. For de seneste år er flere og flere danske klubber kommet i hænderne på udenlandske ejere. Klubber som SønderjyskE, Esbjerg og Brøndby er alle blevet overtaget af amerikanske ejere inden for de seneste 5 år. 

Superligaklubber med udenlandske ejere 2014	Superligaklubber med udenlandske ejere 2024
FC Midtjylland (Storbritannien)	Silkeborg IF (USA)
FC Vestsjælland (Indien)	Brøndby IF (USA)
	Vejle Boldklub (Moldova)
	AaB (Tyskland)
	Lyngby (USA)
	FC Nordsjælland (Egypten)

Både Sønderjyske og især Esbjerg oplevede en stor sportslig deroute i kølvandet på det nye ejerskab. Sønderjyske og Esbjerg blev begge overtaget efter flere års vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen. Her adskiller Silkeborg sig dog, da i mange år har haft overskud på bundlinjen. Både Sønderjyske og Esbjerg er i dag lokalt ejet igen, efter at de amerikanske ejere, var blevet så upopulære at de var nødsaget til at sælge.  

Ifølge Anders Dehn, der er forfatter til “For klubben, for byen” om Esbjerg fB, og ved selvsyn oplevede antipatien mod ejerne i Esbjerg, kommer den fremtidige opbakning fra Silkeborg-fansene til at afhænge af to ting. “Opbakningen til det nye ejerskab kommer til at afhænge af resultaterne og økonomien. De fleste fodboldfans kan udholde meget, så længe at deres klub vinder om søndagen, og ikke er ved at dreje nøglen om”.  

Der er dermed ikke tale om, at der er ved at ske noget revolutionerende i dansk fodbold, i Silkeborg. Men at de er en del af en større tendens i en stadig mere globaliseret sportsverden. Så måske er spørgsmålet ikke om Kent Madsen, og de andre bestyrelsesmedlemmer i SIF er ved at sælge ud af klubbens sjæl. Men nærmere om de ikke har udvist fornuft, og bare fulgt den moderne fodboldkulturs ånd.

Ovenpå det forestående salg af aktiemajoriteten i Silkeborg IF A/S har mange fans været tydeligt utilfredse, hvilket har udløst stemningsboycot og sortklædte fans på stadion. Det er dog ikke en bekymring, som SIF-legenden, Henrik “Tømrer” Pedersen deler.

Af: Lasse Andreasen & Magnus Lykke

Læs mere her:

https://fidtjyskfokus.mediajungle.dk/2024/11/27/sortklaedte-og-stille-silkeborg-fans-i-stemningsboykot-ovenpaa-salg-til-udenlandsk-investor

https://fidtjyskfokus.mediajungle.dk/2024/11/27/fra-soehoejlandet-til-staterne-silkeborg-if-paa-vej-mod-nye-ejere

Måneder efter de nye besparelser på Silkeborg Regionshospital er trådt i kraft, oplever patienterne nu konsekvenserne af det. En kvindelig patient fra Silkeborg synes det er synd at splitte hospitalets gode ressourcer ad, og oplever desuden at have længere transporttid til sygehuset nu. 

af Niels Frederik Lindstrøm Schaldemose

34 medicinske sengepladser måtte nedlægges allerede i februar på baggrund af manglende personale.

Tænk på at få pludseligt opstået rygsmerter, og i stedet for at kunne køre en kort tur til dit lokale sygehus, skal du nu køre langt til et andet hospital. Det er virkeligheden for nogle patienter, efter de nylige besparelser på Silkeborg Regionshospital blev implementeret tidligere på året

En af dem det har påvirket, er en kvindelig patient fra Silkeborg, der er førtidspensionist og har en “livslang tilknytning til Silkeborg Sygehus”. Kvinden ønsker at medgå anonymt og bliver derfor ikke nævnt ved navn og alder. Midtjysk fokus er bekendt med kvindens identitet. 

Patienten har altid være glad for at blive behandlet på det lokale sygehus og fortæller at der ud fra hendes synspunkt går mange gode ressourcer til spilde, ved at splitte det dygtige team fra Silkeborg Sygehus op.  

Anders Kühnau: ikke enorme konsekvenser 

Besparelserne på hospitalet er foretaget af Region Midtjylland og blev fastlagt sidste år. 

Regionsrådsformanden Anders Kühnau (S) udtalte sig i 2023 til Danmarks Radio om besparelserne:  

“Ja, der er nogen, der får lidt længere til hjælp. Det er det, man kan kalde en serviceforringelse. Det betyder intet i forhold til liv og helbred, fordi det er nøjagtig den samme gode behandling, de får. Faktisk vil der være endnu flere læger til stede omkring patienterne.” 

Mere end en serviceforringelse 

Den kvindelige patient oplever dog besparelserne som mere end en serviceforringelse. Hun kalder det for en katastrofe og føler sig ikke grebet lige så godt på Viborg Hospital, som hun plejede på Silkeborg Hospital. Hun fortæller desuden, at det nu tager hende noget længere tid at komme til Viborg. 

 “Min tur til Viborg Sygehus tager 45 minutter hver vej, til Silkeborg bruger jeg kun 5.” 

Når børnene har det svært i skolen, tyngdes forældrene af langvarige processer med skole og kommune. Selvhjælpsgrupper forsøger nu at hjælpe både børn og forældre 

Af Patrick Kryger

Illustration: CoPilot

Forsøget på at hjælpe børn og unge med fraværs- og trivselsproblemer, involverer ofte en længere proces af papirarbejde og lange ventetider. Dette kan forældrene ligge oven i deres bekymringer om barnets sociale- og skoleliv. Forældre der ofte ikke medregnes, når de i forsøget på at hjælpe deres børn med de problematikker der står til baggrund for fraværet.  

Disse forældre oplever ofte at stå alene i ansvaret for at koordinere imellem disse processer. Det viser en rapport fra Børns Vilkår.

Marianne Ivarsen, Silkeborg, har en søn i specialskole. I hendes arbejde med at sikre hendes søns trivsel, mødt ventetider på op mod 8 måneder. Under ventetiden for en ankesag om ny skoleplacering, befandt hendes søn sig i et skoletilbud, hvor både hende og skolens personale så en dreng i mistrivsel.  

”Mens sagen blev behandlet i Ankestyrelsen var vores søn i et skoletilbud, hvor både vi forældre, og skolens daglige personale mente, at han ikke passede ind og var i mistrivsel.” beskriver Marianne Ivarsen.  

Selvhjælp og trivselsgrupper – også for forældre

Flere selvhjælp- og trivselsgrupper er blevet oprettet på tværs af Midtjyllands kommuner, med grupper af frivillige der fokuserer på at støtte børn med trivsel- og fraværsproblematikker.  

Selvhjælp Silkeborg, en frivillig gruppe for socialt arbejde, har oprettet ikke blot en gruppe for børn der er præget af for højt fravær og mistrivsel i skolemiljøet, men også en gruppe for deres forældre. Her har de muligheden for at diskutere og fremlægge de personlige problematikker som kommer af arbejdet med et barn der har svært ved at holde mødepligten.  

Hvis kommunen ikke har et tilbud, så er man velkommen til at henvende sig hos os,” fortæller Maria Kudsk Borghus, Projektleder hos Selvhjælp Silkeborg.

Om deres nyoprettede forældretrivselsgruppe fortæller hun: ”det man får ud af at møde andre forældre, er at man også får øje for andre handlemuligheder og får noget ud af andres historier.” 

Tilbuddet om mulige støttetilbud til forældrene har vist sig at give pote. Selvhjælp Silkeborg har som følge af deres projekt set en stigning af forældre der søger om plads på forældreholdet.  

“Ofte får forældrene ret hurtigt et øje for, at de også har brug for et rum, hvor det er okay at sige højt, at det faktisk er virkelig svært – samt møde andre, der står i samme situation,” fortæller Maria Kudsk Borghus.  

Af Astrid Skou Bisgaard

Denne tirsdag morgen mødes en håndfuld af Silkeborgs borgere til Morgenpolitik. Her vil de sammen med to lokale politikere fra Byrådet forsøge at have en samtale om stort og småt på dagsordenen med det formål at blive klogere på politik og hinanden.  

Et ligeværdigt møde  

Det er tidlig tirsdag morgen. Morgensolen er langsomt ved at finde sin vej gennem Silkeborgs bibliotek og det er samme er en håndfuld veloplagte borgere. De er på vej til morgenpolitik. Det er et morgenmøde med to af de lokale politikere fra Byrådet, som vil gå i dialog med borgerne om lokalpolitik.  Mødet afholdes inden byrådsmødet, der finder sted om aftenen samme dag, så emnerne tager udgangspunkt i dagsordenen til dette. De fremmødte borgere trisser op efter en nybrygget kop kaffe og en morgenbolle, så de stille og roligt kan lande. Det skal være rart at være her. Der er en overrepræsentation af pensionister, som alle er klar til at snakke politik.  

Dagens politikere er Martin Jacobsen fra Konservative og Lars Hansen fra SF. Inden mødet for alvor går i gang, understreger en af mødets arrangører som fast tradition kravene for dette møde.  

• Der skal være en god tone og atmosfære  

• Borgerne er her for at blive klogere og ikke for at få ret 

• De er her også for at få forskellige perspektiver  

Allerede fra start forsøger de to politikere at bygge bro til borgerne – Lars konstanter med et smil, at han da har haft en borgers kone til regning.  

Første punkt til samtale omhandler Byrådets plan om Silkeborgs udtrædelse af deres ejerskab i Midtjyllands lufthavn. En borger udtrykker sin utilfreds med, at Byrådet ikke har clearet den udtrædelse med de andre kommuner. En anden kan sagtens se ideen i en udtrædelse, fordi der er for lidt passagerer med i forhold til hensynet til klimaet. Da politikerne får ordet, anerkender de borgernes synspunkt. Borgerne taler i en respektfuld tone til dem, og denne tone svarer politikerne tilbage med. Den ene politiker Lars leverer oveni en service. Han former et krokodillenæb med hånden. Et stort krokodillenæb betyder, at han vil sige en del. Et lille krokodillenæb betyder, at han ikke vil sige meget. Alle borgerne holder godt øje med næbbet, så politikerne ikke tager for meget tid. Hvis borgerne tager for meget tid, beder de pænt politikerne om at begrænse sig. Denne gensidige respekt er en af grundene til, at politikerne gang på gang vender tilbage ifølge kulturformidler og medarrangør Stine Jørgensen. Hun har flere gange hørt politikerne sige, at de sjældent oplever en god tone på den her måde til arrangementer.  

Husk den gode tone  

Andet punkt berører flere af borgerne. Det omhandler den såkaldte Impalagrund. En grund, der tidligere husede hotellet Impala, men som i mange år har stået tomt. Nu skal der opføres et boligområde, og det er alle borgere ikke lige tilfredse med. Flere af dem går i denne runde mere til politikerne, men de taler stadig pænt og afbryder ikke. En tendens debatredaktør på Midtjyllands Avis, Niels R. Hansen, gerne vil have udbredt. Mens politikerne tripper med fødderne og meget gerne vil være med, har Niels og alle de andre medarbejdere i stedet valgt at fjerne muligheden for at tage ordet. De har fjernet kommentarsporet. De har følt sig nødsagede til dette, fordi tonen simpelthen blev for hård og personlig. Niels kan godt se ideen i en Politikermorgen. Han tror, at det at møde hinanden i virkeligheden og rent faktisk se hinanden i øjnene har en stor betydning for tonen. Det mærkes også på biblioteket. Borgerne holder trods uenighed den gode tone.  

En hyldest til den demokratiske samtale  

Der er mange tanker tirsdag formiddag på biblioteket, så sidste punkt skal køres lidt hurtigt igennem. Det handler om udviklingen af den kollektive trafik, der går i den forkerte retning. Flere afgange bliver fjernet, fordi for få tager bussen. Denne gang har flere af borgerne også meget at sige. En af borgerne bliver grebet af stemningen og kommenterer højt i hjørnet på en af de andres udtalelser. Her bliver hun af en anden borger rørt på skulderen og tysset kærligt på – hun må vente, til det bliver hendes tur. Alle borgerne er med på, at det skal foregå ordentligt, hvilket Stine også lægger meget vægt på: “Det skal være en hyldest til den demokratiske samtale og ikke den demokratiske diskussion. Borgerne skal så tæt på politikerne som muligt. Vores ønske er da også, at borgerne bliver taget med på råd engang i fremtiden”  

Som afslutning bliver der spurgt ud i forsamlingen, om der er flere fremmødte i dag på grund af ugedagen. Her skynder begge politikere sig at række hånden op, hvilket bliver mødt af grin i den lille krog, som Stine håber en dag vil brede sig til hele biblioteket og ikke kun en forsamling i en lille krog.